Search
  • Henrik Hjarsbæk

Selvtillid og selvværd

Updated: Jul 14

Selvtillid er godt og selvtillid er rart. Når du har selvtillid spiller du ubekymret, modigt og præsterer derfor oftest dit bedste.

Selvtillid er dog midlertidigt og det kan komme lige så hurtigt som det kan forsvinde.

Forskellen på selvtillid og selvværd forklares i videoen nedenfor


Som spiller må du ikke vente på, at du har følelsen af selvtillid før du tør at handle. Hvis du ikke “kan” handle i kampen før du har en god følelse, så lader du desværre det mentale begrænse din præstation.

Hvis du ikke vil lade din selvtillid afgøre din præstation, så skal du igang med at udvikle din mentale færdigheder...


Mentaltræner Carsten Oldengaard har nedfældet 4 essentielle fokuspunkter omkring selvtillid, bl.a. påvirkningen af de mange "arena skifts, som udøvere til dagligt skal navigere i:


Den tiltagende tendens til mange skift mellem forskellige hold og træningsmiljø- er betyder, at utallige unge sportsudøvere har berøring med for mange trænere i for korte forløb. Hvilket potentielt kan være skadeligt for selvtilliden og selvværdet.

Unge sportsudøvere har brug for langvarige og kontinuerlige voksen- trænerrelationer. Relationer, hvor de unge mærker, at de er højt værdsatte, at de bliver støttet, og at der er tillid til dem som både mennesker og sportsudøvere. Med andre ord har de brug for trænere, der i lange trænerrelationer ser et helt menneske og ikke blot en angriber, doublespiller, målmand etc.


Fra forældrene skal sportsudøveren først og fremmest føle sig elsket – lige meget hvad der sker. Derudover skal sportsforældre naturligvis opdrage deres sportsbarn til at være et godt og ordentligt (med)menneske. Den sportslige op- dragelse bør derimod ligge i sportsmiljøet og hos trænerne.


Den vigtigste kilde til selvtillid for unge sportsudøvere er samarbejde med kompetente voksentrænere over lang tid. Trænere kan via deres faglighed, deres erfaring i sporten og deres position for- tælle og synliggøre, hvad udøveren kan eller skal have tillid til hos sig selv - også selvom udøveren i perioder oplever at mislykkes på banen og mister tilliden til sine kompetencer.


Det er frem for alt træneren, der kan synliggøre udøverens kompetencer på banen og fastholde udøverens opmærksomhed på, hvad han/hun kan og skal have tillid til i dårlige perioder. Det er også træneren, der kan sætte udøveren på arbejde og give opgaver, der yderligere kan øge selvtilliden hos udøveren.

Selvtillidens to sider

Når vi træner unge sportsudøvere, bør vi hovedsageligt tale med dem om, hvad de er gode til, både på og uden for banen – og hvad vi tror, de kan udvikle sig til at kunne. Ved at italesætte deres positive evner og deres potentiale opbygger vi udøvernes selvtillid.

Når udøveren så bliver ældre, kan vi åbne op for at tale om den anden side af selvtillid. Den anden del, der handler om, hvad udøveren skal afholde sig fra at gøre. og hvad han/hun er dårlig til og derfor skal lade være med.

Det er vigtigt at kende og forstå beg- ge disse sider af selvtillid. Ligesom det er vigtigt, at vi taler om, at udøveren skal stole på og bruge sine kompetencer i konkurrencer - og ikke lige pludselig forsøger at gøre noget i konkurrence, som ligger uden for udøverens kompetenceområde.


De første vigtige skridt i forhold til at opbygge og styrke de unge sportsudøveres selvtillid er imidlertid at give dem en tydelig fornemmelse af, at de kan noget. En stærk selvtillid har nemlig adskillige afsmittende effekter af den positive slags. For eksempel giver en stærk selvtillid udøveren mod til at eksperimentere og udforske, ligesom det styrker evnen til at indhente brugbare erfaringer.

Helt grundlæggende er det derfor afgørende for den unge udøvers udvikling, at han/hun fastholder trygge relationer til sportstrænere i sportsmiljøer og arenaer uden alt for mange og alt for hyppige skift.


0 views
  • Black Instagram Icon
  • Black LinkedIn Icon
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now