Nervøsitet

Updated: Dec 16, 2019

Alle udøvere vil gerne vinde, være vigtigt og afgørende på banen, udvikle sig og blive den bedste i deres sportsgren. Det ambitionsniveau er fint, men bare urealistisk at opnå uden bumbs på vejen. Nogle gange bliver de her bumbs et mareridt for udøveren.

Det kan eksempelvis være når nervøsiteten tager kontrol over udøveren – i perioder hvor præstationerne bliver dårligere end hvad atletens niveau normalt beretter til.

I disse down-perioder vil der selvfølgelig være aktioner der ikke er super gode, samt der vil ske flere fejl end almindeligvis, når udøveren er i flow og tror på sig selv.

Dette kan i videst udstrækning medføre, at udøveren lige pludselig ikke kun tænker at de har fejlet, men at de føler sig som en fejl og at de ikke komme ud af denne tanke igen.


For nogle udøvere tager det så meget overhånd, at det bliver en stor del af deres hverdag. De tager sporten med hjem og tager det ind i deres identitet. De bliver derfor enormt negativt påvirket som mennesker, når præstationerne på banen udebliver. Det har for mange igangsat en negativ retning/periode, hvor de er overfokuseret på ”problemet”.

Det er typisk her at atleten bliver indelukket, at han/hun ikke kan slappe af på kamp/stævne dage eller dagene før. At de mister deres appetit, at de mister deres glæde og deres naturlige indstilling i nuet, fordi de er hæmmet af de tidligere negative præstationer, samt frygter for at disse skal gentage sig.

Et hårdt skel er, at præstationen lige pludselig slet ikke omhandler det vigtigste, nemlig udvikling og at lære at sine fejl, men i stedet en konstant frygt for det ubehag de forbinder med eks. tennis-kampen eller håndbold ditto.

Det er ikke unormalt at atleterne her græder, er kede af det, og slet ikke forbinder nogen form for glæde med den fantastiske mulighed det egentlig er, at spille kampe.

Denne frygt kan/vil også vise sig i nogle grader af præstationsangst, panik-anfald og stres.

Alt i alt kan nervøsitetens magt blive et usundt præstationsbegrænsende mentalt stadie for udøveren.



Der er mange aspekter af det mentale, der påvirker din udvikling som eliteudøver. Det er både positive og negative aspekter. Der er et enormt pres på den enkelte udøver, og det håndterer vi alle individuelt. Så hvem når længst i sport? Det er ikke udøveren, som har de bedste, gladeste og mest positive tanker. Det er ikke udøveren, som ikke bliver nervøs og presset.


Mental trænings indsats

Kan man slippe af med nervøsitet, udfordringer og forstyrrelser, så de ikke påvirker i kampen?

YES. Det er præcis det, vi arbejder med i mentaltræningens præstationsproces. Den, der når længst i sport, er den, som tør erkende og arbejde med de indre kampe. Den, der når længst i sport, er den, som har lært at præstere på trods af de indre kampe. Når du lærer at blive komfortabel i det ukomfortable, så kan du top-præstere! Og så udvider du dit præstationspotentiale og din komfort-zone. Mentaltræning og sportspsykologisk arbejde ER VEJEN FREM for udøvere, der vil til tops i deres karriere.


Nervøsiteten skal håndteres

Det vigtigste ved nervøsitet er, hvad du gør når du bliver nervøs – hvordan reagerer du, hvordan er du, hvordan begår du dig osv. Dernæst er det helt afgørende at du gør noget aktivt for at håndtere og være dig selv og den bedste udgave af dig, mens du er nervøs.

håber du bare på, at det går væk af sig selv og pludselig aldrig mere kommer til at påvirke din præstation?

Hvis det sidste er tilfældet, så er der garanti for, at du kommer til at blive skuffet igen. Nervøsitet går nemlig ikke væk af sig selv, og du har ikke lært af en afgørende og uundgåelig situation, så du er mentalt forberedt til næste gang, det opstår - og der kommer altid en næste gang.

Mange har den ide, at jo bedre en udøver bliver og jo mere udøveren opnår i karrieren, jo mindre må han/hun have af pres, nervøsitet og negative tanker. Sådan hænger det bare ikke sammen.



Design og grafik lavet af Ynjaart


Fra junior til seniorspiller

Når en udøver bliver bedre og tager skridtet fra talent til professionel, stiger såvel det indre som det ydre forventningspres. Men bliver en udøver ikke bedre til at håndtere nervøsitet, forventningspres, manglende selvtillid og svære perioder? Det gør nogle, men det er langt fra alle. Fælles for dem, der når længst i karrieren, er, at de præsterer og handler, uanset om de møder pres, modgang og nervøsitet. De har et fokus på deres mål, og kæmper for at opnå det.

Men nu begynder nervøsiteten at melde sin ankomst og har her risikoen for at blive din egen værste fjende.

Stemmen fra djævlen på skulderen risikerer at blive højere og højere for til sidst at fylde det hele og påvirke din præstation.

Mental styrke består i, at du kan forblive ved din gameplan og ikke bukke under for dit indre mentale stadie.



Med mentaltræning udvikler du dine mentale færdigheder og hjælper dig med at være bedre forberedt til at præstere i det uundgåelige pres og ubehag, som der medfølger i sportens verden. Er du interesseret i muligheden for at begynde et mentaltræningsforløb, er du mere end velkommen til at bestille en uforpligtende samtale med os.



64 views

Det Mentale Forspring

73495134_409455489942513_529596861327710
  • Instagram - White Circle
  • LinkedIn - White Circle
logo hh mentality
  • Black Instagram Icon
  • Black LinkedIn Icon