Mentaltræning i sport

Updated: Jul 13

Sportsgrene er dynamiske og evigt omskiftelige med et momentum, hvor du/i det ene øjeblik oplever vilje, gejst og selvtillid, mens du/i i et andet øjeblik kan blive handlingslammet, låst og føle at kampen er ude af kontrol.

Dette sker ofte når vi som udøvere eller hold møder modgang, har lavet en fejl eller blot har haft aktioner som ikke lykkes super godt og det medfører så, for nogle, mental modgang.


Det der er formålet med mentaltræning er at støtte og skabe dine evner til at præstere det du kan, også når du møder mental modgang. Eller rettere, lige præcis når du møder modgang. Det er her vi ser hvad vi som atleter er lavet af.

Din evne til at præstere når det gælder afhænger af hvor godt udviklet dine mentale præstationsfærdigheder er. De fleste elsker at snakke om mental styrke og det er præcis det vi ser hos dig som udøver, når du gør brug af dine mentale færdigheder – så er du nemlig mentalt stærk.

På denne måde bliver du både mentalt bedre og stærkere og kan samtidig bryde igennem de mentale begrænsninger og barrierer, der forhindrer eller begrænser dig i at præstere på dit topniveau, hver eneste gang.


Jeg må sige, at som mentaltræner er der faktisk ikke noget værre end at se en talentfuld sportsatlet med et kæmpe talent, men som bare ikke formår at vise dette når der kommer den naturlige modgang.


Du kan selv hjælpe dig selv i gang med mentaltræning. Det kan du ved at downloade denne e-bog med 5 mentaltræningsøvelser som du nemt og let kan give dig i kast med derhjemme.


Mentalt fokuseret og klar til at præstere

- er det muligt at fastholde fokus 100%?

Jeg oplever stadigvæk mange atleter, som irriteres over, at de ikke kan bevare fokusset i specielle spilsekvenser i de vigtige kampe.


”Det vil jeg træne, så jeg kan opnå dette”


Det er nu ikke nødvendigt for dig og det er heller ikke super realistisk - uanset hvilket niveau du er på lige nu. Det handler nemlig ikke om, at du bare skal have 100% fokus igennem hele kampen.

Det handler i stedet om, at du skal være mentalt skarp på, hvornår du taber fokus og lader dine tanker vandrer væk med dig.

Det typiske er at du begynder at lægge mærke til og fokusere mest på små irritationer og ikke-relevante eller ikke kontrollerbare kampelementer, såsom dommeren, modstanderen, trænere, tilskuere eller vejret.

Når du har opbygget evnen til at være knivskarp på, at registrere når dette sker i dit fokus, så har du en unik mulighed for at reaktivere dit fokus på det der er vigtigt i kampen samt det som du selv er herre over.


Prøv lige at stop' op og besvar følgende spørgsmål:

Hvad kan få dig til at tabe fokus og forstyrre dit mindset? Hvis vi kigger tilbage, hvad har så gjort, at du tidligere har mistet fokus til træning eller i kamp?



Nedenfor kan du se et simpelt eksempel på en fokus forstyrrelse:


Hvad der sker med dit og mit fokus kan være forskelligt. Men der er en række fællestræk hos udøvere, når de mister deres fokus.

Enten så er de i fokus og spiller i flow, nogle gange på "autopilot" og handler blot intuitivt mens andre gang er fokus tabt.

Når en udøver har tabt sit fokus, er fokus nu oftest i stedet i en af disse 4 kategorier:

1. Vurdering af mig og min præstation

2. Resultatfokus - Hvordan det går i kampen

3. Konsekvens ved at resultatet er således eller konsekvensen af den præstation de er igang med.

4. Generelle forstyrrelser, såsom det mentale spil der foregår (Tanker, Følelser og Kropsligefornemmelse).


Du kan se og høre nærmere om fokus forstyrrelser i videoen på youtube nedenfor:


Når udøvere mærker, at deres mentale stadie

er deres egen største fjende, så er det pga. de ikke har fået udviklet deres mentale færdigheder. Manglende mentale færdigheder har altid været den mest afgørende faktor for, om du præsterer godt eller du præsterer dårligt.

Det er samtidig også årsagen til at du enten er bedre til træning end du er til kamp. Jeg oplever desværre mange unge atleter som forgæves forsøger at bekæmpe deres indre følelser og tanker, eller i stedet forsøger at undgå og ubevidst flygte fra dem

72 views

Det Mentale Forspring

73495134_409455489942513_529596861327710
  • Instagram - White Circle
  • LinkedIn - White Circle
logo hh mentality
  • Black Instagram Icon
  • Black LinkedIn Icon