Search
  • Henrik Hjarsbæk

Fokus og koncentration

Langt de fleste mennesker har i tidspunkter af deres liv oplevet problemer med at koncentrere sig. Dette problem er som oftest noget du første gang støder på i forbindelse med lektier eller undervisning. Senere kan det vise sig i andre sammenhænge, for eksempel i sporten eller på jobbet.


Dette forringer naturligvis vores evne til at reagere optimalt i den enkelte situation. Netop fordi koncentrationsbesvær er så almindeligt, kan det også være svært at arbejde konstruktivt med. Ligesom mange andre svagheder gælder det dog at træning gør mester.


Koncentration i sport - hvorfor er det vigtigt?


Særligt i sportens verden er mangel på koncentration et stort problem. Dette gælder både i træningen og i kampe. Fordi der ofte er ekstra meget på spil i sport, kan bare et sekunds uopmærksomhed være skelsættende.

Under træningen er det selvfølgelig vigtigt at være koncentreret, for ellers lærer du ikke noget. Derudover er det ekstremt vigtigt at kunne holde en fuld koncentration i kampe. I disse situationer foregår der rigtig mange ting på samme tid, og det er meget vigtigt at kunne sortere alt det ligegyldige fra. Dette kan fx være tilskuere, medier og dine generelle omgivelser.


Fokuserer du kun på din rolle i kampens forskellige situationer og slag, vil du med al sandsynlighed præstere langt bedre, end hvis du ikke kunne holde et fokus. Du vil blive i stand til at give dig 100% til kampen og fokusere på din energi, så du optimere din sportslige præstation.


Kom videre fra fejl med det koncentrerede fokus



Roden til koncentrationsbesvær

Det ville være fantastisk let, hvis der kun fandtes én grund til, at du oplevede koncentrationsbesvær. På denne måde ville du bare kunne følge en færdiglavet opskrift, for at forbedre sin koncentration. Sådan forholder det sig desværre ikke.

Ofte ligger grobunden for manglende koncentration dybere end den givne situation, og det kan være meget svært at finde frem til som enkeltperson. Netop derfor er det rigtig gavnligt at få hjælp fra en professionel.


Gennem samtaler finder vi i samarbejde frem til roden på dit koncentrationsbesvær, og ud fra dette lægge en gameplan. På denne måde sikrer vi at komme så meget til bunds i problematikken, at dit koncentrationsniveau bliver løftet i alle sportslige situationer.

Samtidig vil du også kunne mærke en øget koncentration i andre områder af dit liv. Som bonus vil den øgede koncentration altså række ud over sporten.


Koncentrationstræning med HH Mentality

Idet koncentration er en så vigtig del af sportsudøvelse, er det selvfølgelig også et emne der bliver adresseret gennem mentaltræning. Med en øget mental styrke vil du kunne undgå at fokusere på usikkerhed og indre kritik. I stedet vil du kunne bruge dit mentale overskud til at optimere din præstation.

Hør mentaltræner Henrik Hjarsbæk fortælle om Mental styrke her.


Koncentrationsbesvær er ikke kun et problem ift. forskellige ydre faktorer, der kan forstyrre. Det kan i høj grad også stamme fra en indre usikkerhed, der kommer til at larme og tage fokus.

Dette resulterer ikke kun i, at den enkelte præstation måske bliver dårligere end forventet. Endnu mere alvorligt er det, at den indre usikkerhed og kritik kan vokse sig større, fordi den ‘fik ret’. På denne måde bliver det sværere og sværere at koncentrere sig om sporten, og dermed præstere sit bedste.


Hvis du synes, det lyder interessant at tage en snak om koncentrationstræning ift. mentaltræning, kan du få en uforpligtende samtale med HH Mentality. Følg blot kontaktformularen her.

0 views
  • Black Instagram Icon
  • Black LinkedIn Icon
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now